Vel ude af bussen skal barnet finde sin gå-makker og sin plads i rækken og så kan vi gå.
inde i forhallen står børnene på to myrerækker - én til hvert omklædningsrum. Lige her i starten er fordelingen lige til: pigerne går med Marianne og drengene med Hans og Roald (jeg tror nu ikke børnene har opdaget dette).
Rutinerne i omklædningsrummet får i en anden gang.
Ved bassinet får alle bælte og vinger på (bare her i starten) og så kan vi komme i vandet. Børnene starter ved den store trappe og går ned til de ventende voksne, som står klar med badedyr og/eller en hånd/hofte.
I dag kom der to mænd fra et firma som afprøver redningsveste (og som vi før har hjulpet) jeg startede med at afvise at hjælpe dem idag for jeg mente ikke at børnene var trygge nok endnu, men der tog jeg fejl. To af vores drenge tilbød sig omgående, så de fik testet redningsveste og der blev målt vinkler og afstande medens de lå og fløjtede. Som tak modtog vi lidt til turkassen.
Der blev tid til en tur i saunaen inden vi gik ned og spiste frokost, hvor e´n faldt i søvn siddende og med hovedet på madkassen - så trætter er de fleste, derfor er det fantastisk at kunne snakke om svømmekage på hele turen hjem.