Vi har haft en dejlig varm dag - god sommerferie til jer som holder ferie fra i dag. Vi ses som Svaner
0 Kommentarer
Mejserne har i dag lavet græstrolde. De har selv valgt hvilket ansigtsudtryk deres trold skulle have. Børnene skal tage deres trold med hjem og vande den, så håret kan vokse. Vær opmærksomme på at græstrolde drikker rigtig meget vand.
Hvis i lader “halen" stå i vand, så suger trolden selv. God fornøjelse med at hjælpe jeres børn med at få deres sommer- græstrolds hår til at vokse. I dag har mejserne lavet alt muligt her på Skt. Hans dag. Bl.a. har nogle af mejserne lavet hekse-leg, vi har sunget Skt Hans sang og set afbrænding af heks, Marianne har fortalt om hekse og Skt. Hans, vi har været på vandring til Vangede Kilde, haft besøg af heks som lavede trylledrik til børnene og spisning af pølser med brød m.m. Det har været en dejlig Skt. Hans fejring
I dag har vi hygget herhjemme i børnehaven. Mejserne har haft mulighed for at lave forskellige aktiviter og lege frit. Uglerne har afslutningsfest i aften, så de har øvet sig i lang tid og i dag lavede de generalprøve for minimejser, mejser og svanerne. Da børnene havde klappet af de dygtige ugler fik alle en is.
Hav en dejlig weekend I går var Halla på besøg og delte is ud til alle børnene. Mejserne snakker ind imellem meget om Halla og fortæller, at de savner hende. De var alle utrolig glade for at se hende i går og i dag har flere af børnene spurgt om Halla snart kommer på besøg igen - det håber vi :-)
I dag har vi været på en lang hustur i varmen. på vejen har vi mærket på henholdsvis varme sten i solen og kolde sten i skyggen, set på gravemaskiner og meget andet på vejen frem og tilbage til børnehaven. I dag besøgte vi fire børns huse. Det er fantastisk at høre hvor mange informationer og historier vi får hørt fra det enkelte barn, når de fortæller stolt foran deres hjem. På vej hjem var alle meget varme og tørstige, så vi holdt drikkepause og drikkedunkende blev fyldt op, da vi kom tilbage i børnehaven og børnene fik mulighed for at blive kølet af med lidt vandleg og mulighed for at sidde og tegne og slappe. I dag har børnene haft mulighed for at smage på vores biers honning, som blev taget ud fra bistadet i går. De valgte selv om de ville smøre det på noget mad eller spise det fra ske. Flere af mejserne havde ikke lyst til at smage på honningen i dag, men måske får de lyst til at smage honning en anden gang, når I/vi tilbyder dem at smage honning.
Vi har været på hustur og krydset flere mindre og større veje. Mejserne er virkelig blevet gode til at være stille over veje og lyskryds. Prøv selv at se og lyt efter, når I går med jeres børn i trafikken. Vi gik også forbi Brogården på vej tilbage til børnehaven, hvor vi så på deres mange fugle. På vej hjem gennem mosen gik, løb, hoppede, drejede vi rundt og meget andet. Joe som er medhjælper er utrolig god til at spille basketball og mejsebørnene synes det er spændende og sjovt at lege med bolde. Det er virkelig godt for deres motorik at øve sig i at kaste og gribe, så I må meget gerne forsætte med at lave boldlege derhjemme. I dag har vi igen været på hustur. Vi besøgte to af mejsebørnenes huse. De fortalte hvilken vej de bor på, hvordan deres hus ser ud, hvem der bor hjemme hos dem, hvad der er af ting ude i deres have og på fællesarealet og mange andre spændende ting.
I dag har vi gået en meget længere tur end i onsdags og vi kan godt mærke, at det er længe siden, at børnene har været ude at gå i trafikken, og at de måske ikke har gået så meget med jer på det sidste. De virkede mindre fokuserede og koncentrerede end på tidligere turene og nogle af mejserne blev hurtige trætte. Vi opfordre jer til at gå med jeres børn på større veje så som på Brogårdsvej, gå over fodgængerfelter og lydskryds, stoppe ved sideveje for se om der kommer nogen forbi inden, at I kan gå over samt være stille, når I krydser veje. Vi øver børnene I at være stille, når de krydser små og store veje og i lyskryds for, at de kan koncentrere sig bedre om trafikken omkring dem. I dag var børnene meget bedre til at være stille over vejene end på sidste tur. Prøv selv at se og hør ad :-) når I går med dem. Vi satser på at tage på hustur igen på tirsdag, torsdag og fredag. Dette står også i vores kalender. Rigtig god weekend til alle I dag kom vi endelig på hustur igen. Det har vi godt nok alle savnet. Vi besøgte tre af mejsebørnenes huse. De fortalte hvilken vej de bor på, hvordan deres hus ser ud, hvem der bor hjemme hos dem, hvad der er af ting ude i deres haver og mange andre spændende ting.
Vi kan godt mærke, at det er længe siden, at børnene har været ude at gå i trafikken. De virkede mindre fokuserede og koncentrerede end på tidligere ture. Vi opfordre jer til at gå med jeres børn på større veje så som Brogården, gå over fodgængerfelter og lydskryds, stoppe ved sideveje for se om der kommer nogen forbi inden, at I kan gå over samt være stille når I krydser veje. Vi øver børnene I at være stille når de krydser små og store veje og i lyskryds for, at de kan koncentrere sig bedre om trafikken omkring dem. Vi ser frem til mange flere husture snarest muligt. |
Mejse BlogHer kan Ifølge med i hvad Jeres barn har oplevet Kategorier
Alle
Archives
Januar 2021
|