Vi har fået brugt mundmotorikken, finmotorikken og grovmotorikken i dag.
Sandkassen blev forvandlet til et spindelvæv som børnene stod på myrerække og skulle kravle under som edderkopper. Undervejs spiste de af den lækre flue (Lene) som var fanget i midten. Til frokost så vi på en stor “bamse” edderkop og talte benene - 4 på hver side....og så sang vi “Lille Peter edderkop”. Efter frokost lavede vi selv en edderkop. Først tegnede vi et rundt hoved og så en lidt større rund numse og derefter 4 ben på hver side. Så malede vi kroppen og hovedet sort og dryssede det glimmer på børnene ønskede. Vi mangler øjnene - det blir i næste uge og så kan de komme med hjem. Mejserne var dygtige til at få instrukser og udføre dem. De er også meget dygtige til være stille og koncentreret om at lytte til historie. I har nogle søde og nysgerrige børn der gerne vil deltage i de forskellige aktiviteter. De glæder sig også til at komme i svømmehallen i morgen. Det var begejstrede mejser til morgen som glædede sig til tur!! Dejligt. Der er mange ting der skal øves og vi hjælper dem med at blive selvstændige på det niveau de kan.
Vi startede med at gå ind og få tisset og så gik vi på myrerække med vores tasker i hænderne ud til køleskabet. Her fandt mejserne selv sin madkasse og drikkedunk og puttede det i tasken. Nogle kunne selv tage tasken på ryggen og klikke spændet og andre skulle lige bruge lidt hjælp. Så blev børnene stillet op på tur række med en makker i hånden. En tur-makker. Vi øver fokus på trafikken når vi går for der sker så meget omkring os. Det kan være svært at holde øjenene på dem der går foran og følge med i tempoet. Vi gik langs Brogårdsvej og af stien ved lyskrydset ned til søen. Så gik vi venstre om søen og hen til bakken hvor vi spiste madpakker og fik nogle gode løbeture ned af den lille bakke. Bagefter gik turen hjemad. Vi tog tasken på ryggen og nu skulle vi huske hvem vores turmakker var. (Det er ikke helt faste makkere for vi revurderer det undervejs). Vi gik op og tog bussen hjem. Her gælder det igen at børnene holder fokus på hvad de skal og følger de voksnes anvisninger. Hjemme igen fik vi tisset og spist lidt mere af madpakken. Ikke alle fik spist så meget på turen. Eftermiddagen bød på vanding af blomster, en stor gruppe fik leget i byggemand Bob, der blev cyklet og en masse andet inden Svaner og Ugler kom hjem. |
Mejse BlogHer kan Ifølge med i hvad Jeres barn har oplevet Kategorier
Alle
Archives
Januar 2021
|