Hvorfor er der ikke nogen ansatte fra mit barns stue, når jeg afleverer om morgenen eller henter om eftermiddagen?
I Brobækhus prioriterer vi at være flest personaler i tidsrummet 10 – 14.30, hvor der er flest børn og hvor vi afvikler vores aktiviteter.
I ydertimerne dækker personalet hinandens stuer.
I ydertimerne dækker personalet hinandens stuer.
Hvorfor er der så få ansatte når jeg afleverer og henter?
Vi prioriterer at der er flest personaletimer midt på dagen, hvor der er flest børn og hvor vi skal afvikle vores aktiviteter. Dette gør at flest børn får glæde af vores tilbud.
Hvorfor er hoveddøren altid låst?
Vi er meget ofte ude på vores legeplads, og der er derfor ikke personale inde i huset. Vi låser døren, for at undgå at uvedkommende kommer ind i huset og henviser på døren til at gå ind og ud via legepladsen.
Hvor er de voksne, når der skal siges farvel?
Når vi har prioriteret at være få voksne om morgenen, kan vi være flere steder på legepladsen eller i huset. Vi prøver at være i nærheden af lågen/ indgangen, men hvis I ikke lige kan finde os, må I lige gå en runde. Vi vil altid gerne vinke med dit barn, og vi vil gerne vide at I er kommet.
Behøver de virkelig 2 sæt udendørstøj og støvler?
Ja det gør de. Vores liv ude på legepladsen i al slags vejr betyder, at der af og til vil være brug for at skifte til tørt en gang i løbet af dagen.
Hvorfor må man ikke bruge cykelhjelm på legepladsen?
En cykelhjelm er god, når man cykler, men farlig når man står af og leger. Barnet kan hænge fast i en gren og måske blive kvalt. Børns leg er sådan at det ene øjeblik cykler de, det næste klatrer de i træer.
Mener de virkelig at en makrelmad ikke er velkommen?
Ja, fordi en makrelmad er svær at håndtere(også makrel i kapsler), så den ofte bliver smurt ud over bord og tøj, både på børn og voksne J. Desuden er en makrelmad meget upraktisk i en madkasse på tur af samme årsag.
Må man som forælder godt være med på udflugt/svømmehallen/ skøjtehallen?
Forældre er altid velkomne i Brobækhus, både på ture, i svømmehallen, i skøjtehallen eller på en helt almindelig dag hjemme i børnehaven. Men giv os lige besked.
Hvad er politikken omkring legetøj hjemmefra? Må de have legetøj med?
Børnene må gerne have legetøj med hjemmefra. I bestemmer hvor meget og hvor lidt – dog skal I tænke på sikkerhed, om det er farligt eks. Sjippetove, snore, balloner, skarpe ting. Ansvaret for legetøjet påhviler jer og barnet. Spørg hvis I er i tvivl.
Ting med batterier er vi ikke glade for, de kan være farlige, i sidste ende for miljøet når de bliver gravet ned.
Legenøgler, plastikkort, mobiler(uden batteri) skal være tydeligt markeret LEGE, vi ved ofte ikke om det ER legetøj.
Ting med batterier er vi ikke glade for, de kan være farlige, i sidste ende for miljøet når de bliver gravet ned.
Legenøgler, plastikkort, mobiler(uden batteri) skal være tydeligt markeret LEGE, vi ved ofte ikke om det ER legetøj.
Hvem fra stuen henvender jeg mig til, hvis jeg har spørgsmål?
I kan spørge hvem som helst fra stuen, og vi henviser til hinanden, hvis nogen ved noget bedre end en anden. Hvis der ikke er personale fra stuen til stede, kan I altid spørge en fra en anden stue. Måske kan de svare, ellers bringer de gerne oplysninger og spørgsmål videre.
Hvorfor er børnene aldrig indenfor?
Vi er en børnehave, der prioriterer udelivet højt og de aktiviteter, der hører med til det. Mange almindelige indendørsaktiviteter trækker vi med udenfor, så også finmotorik og behovet for stillesysler bliver tilgodeset.
MEN vi er også inde – vores frokost spiser vi ofte inde for at have en samlingsstund – ofte den eneste i løbet af dagen – og i vinterhalvåret går vi senere ud om morgenen og er ofte inde efter frokost, da vi har brug for at få varmen inden vi går ud igen.
MEN vi er også inde – vores frokost spiser vi ofte inde for at have en samlingsstund – ofte den eneste i løbet af dagen – og i vinterhalvåret går vi senere ud om morgenen og er ofte inde efter frokost, da vi har brug for at få varmen inden vi går ud igen.
Hvordan kan jeg som forældre hjælpe til?
Den største hjælp i kan give os, er at have udstyret i orden – sørge for at der altid er skiftetøj, at der er to sæt overtøj og fodtøj mm. At rygsækken er pakket på svømmedage, at skøjtekassen er klar osv. I kan altid følge med i vores aktiviteter på månedskalenderen ved stuen eller på kalenderen på vores hjemmeside.
Hvad skal jeg vælge af tøj/udstyr og hvem kan jeg spørge?
Med hensyn til udstyr, spørg gerne personalet. Vi har mange år erfaring og ved, hvad der er godt og smart til livet i Brobækhus.
Og så kan du læse her: Udstyr til en børnehavedag
Og så kan du læse her: Udstyr til en børnehavedag
Hvad betyder det, at det er en selvejende institution?
At vi er en selvejende institution betyder, at vi er under en paraplyorganisation, Gentofte Børnevenner. Bl.a. bliver økonomi og løn administreret herfra.
Bestyrelsen har større beføjelser end hos en kommunal institution og mere ansvar. De ansætter/afskediger leder, er ansvarlig for økonomien og skal godkende læreplaner mm.
Bestyrelsen har større beføjelser end hos en kommunal institution og mere ansvar. De ansætter/afskediger leder, er ansvarlig for økonomien og skal godkende læreplaner mm.
Hvordan får jeg kontakt med bestyrelsen
Se deres fane på hjemmesiden. Eller fang dem i garderoben.
Hvorfor er der så mange dyr og er det ikke farligt?
Vi elsker dyr og synes det hænger godt sammen med vores udeliv og interesse for naturen. Vi er meget opmærksomme på at vores dyr ikke er til fare for nogen, noget der især gælder vores høns og grise, som går frit rundt.
Der ud over synes vi, det er vigtigt at børn oplever at få et naturligt forhold til dyr af alle slags og at kunne passe på dem.
Der ud over synes vi, det er vigtigt at børn oplever at få et naturligt forhold til dyr af alle slags og at kunne passe på dem.
Fortæl os det, hvis du ikke fandt svar på dit spørgsmål
Og skal svaret på denne liste så snak med Roald