Historie om det at blive efterladt med pindsvin,abe og ugle.
0 Comments
I dag har børnene lavet film i 4 små grupper. De valgte selv et dyr fra børnehaven som vi filmede. Høns, Skilpadder, Fisk og Gris. Prøv at spørge dem hvilket dyr de filmede. Bagefter gik vi ind på Mejsestuen og redigerede den sammen på det store fjernsyn. Der blev lagt et “filter” over så billedet blev enten lilla, tegnet sort/hvid, gul og pink - børnene valgte selv mellem alle mulighederne. Så blev der lagt sjove lyde på - andre dyr, alarmer, ur, politisirene og meget mere. Vi kunne lave filmen langsom og hurtig forskellige steder.
De 2 første film så vi i dag - Høns og Skildpadder og i morgen ser vi de andre to. Det var sjovt!! For at en mejse skal kunne være sammen med andre i et fællesskab – et socialt fællesskab – er der nogle ting de skal lære. Grundlæggende kompetencer som at lytte, at give plads, at indordne sig under de gældende regler, udsætte eget behov og få et tilhørsforhold og føle sig som vigtig og betydningsfuld for fællesskabet på stuen. Når vi skal ind og spise skal de stå på myrerække og vente og efterhånden vil de også være opmærksomme på når der er ledigt på toilettet og de må gå derud. Her venter vi på tur og udsætter vores behov. Så får de lov til at lege sammen på stuen og skal dele det sparsomme legetøj. Her øver de sig i at samtale – lytte og tale og at spørge om legetøjet i stedet for bare at tage det. Det svært for behovet er styrende og det skal tilsidesættes. Når alle er klar og har været forbi toilettet, ryddes der op i fællesskab og vi hjælper alle sammen hinanden. Så sætter vi os på vores pladser. Vi har alle faste pladser med samme tilknyttet voksen til at hjælpe ved bordet. Det giver en ro, tryghed og overskud hos børnene at der er en fast struktur om spisesituationen så de kan fokusere på alt det andet. Et bord af gangen stiller op på myrerække og går ud og henter sin madkasse og drikkedunk. Her går man selv hen til køleskabet og tager egne ting ud for derefter at bære dem ind til sin plads. (Derfor er navn så vigtigt). Vi venter nu igen på hinanden og når alle er på plads med sine ting kan vi sige værsågod. En voksen viser håndtegnet som betyder at vi skal være stille – prøv at spørge jeres børn om det! Det går på skift hvem der skal sige værsågod og alle får lov. Det er spændende og alle børn tror det er dem hver gang. Så åbner vi madpakken og ser nysgerrigt på hvad hinanden har med og når der er noget de elsker så bliver der begejstret fortalt det til kammeraterne ved bordet. Vi øver os i at lytte og at dele oplevelser med hinanden. Vi samtaler om mange ting under måltidet og det kan fx være oplevelser hjemmefra eller med bedsteforældre, noget de selv gerne vil fortælle om eller vi kan vælge et emne at tale ud fra som relaterer til noget vi pædagogisk arbejder med. Det vigtigste er ikke om det er rigtigt eller forkert - formålet er at de udvikler sig til at være en del af et socialt fællesskab. Hver dag skal vi lige høre om børnene er kommet og hvem der ikke er her. Børnene skal svare “her” eller “ja” når deres navn bliver nævnt – ikke om de andre er her. Uhh det var svært i starten men nu er de blevet gode til det – de har lært at udsætte lige netop det behov. Det er vigtigt at vide hvor man hører til og hvem man hører sammen med og den øvelse her er rigtig god til netop det. Oftest læser vi en lille historie og de er meget optaget af det. De fleste er gode lyttere men enkelte..uh..det svært ikke at liiige…. Ja det er svært at udsætte sit behov. Når vi er ved at være mætte i vores maver er det tid til Skålesangen. Vi tæller altid til 4 og så synger vi. I har sikkert hørt hvor dygtige de er til den. Så rejser vi os fra bordene og børnene rydder selv deres madkasse og drikkedunk på plads. Nu indtages legepladsen af glade børn med fornyet energi og de sociale relationer styrkes gennem fantasi, aftaler, samtaler og meget mere. |
Mejse BlogHer kan Ifølge med i hvad Jeres barn har oplevet Kategorier
All
Archives
January 2021
|