Boldbanen
Beskrivelse af området:
Boldbanen er et afgrænset område med faldunderlag. Området er afgrænset af bander. Der er to mål markeret med Brøndby- og FCK-logoer. Udenfor banen står en kasse med bolde og Hockeystave. Udenfor banen er der også to bænke, hvor der kan sidde tilskuere.
Hvornår er området tilgængeligt:
Området er altid tilgængeligt. Redskabskassen er aflåst og skal låses op af en voksen.
Når børnene leger selv:
Børnene spiller fodbold og hockey på banen. Der leger også ”alle mine kyllinger” og brydekampe. Der leges mange former for fangelege på banen, da området er afgrænset, er det let for børnene at håndtere. Når der er mange børn på boldbanen, er der også tit tilskuere til legen, tilskuerne sidder eller læner sig op af banden. Tilskuerne hepper på børnene på boldbanen eller slapper af med underholdning.
Når de voksne sætter aktiviteter i gang:
Den voksne kan deltage i fodbold, hockey, fangelege og ”alle mine kyllinger”. Den voksne er med til at guide børnene i legene og fastsætte de sociale spilleregler. Den voksne er med til at fastholde legen over en længere periode. Boldbanen bruges ofte af de voksne til at lave motoriske aktiviteter med for eksempel ringe, plader, reb, lægter og et stativ, til at kravle under eller hopper over. Boldbanen bruges også ofte til at lave sanglege, her bruges for eksempel faldskærmen og forskellige bolde.
Hvilke Læreplanstemaer benyttes:
Alle læreplanstemaer kan benyttes her.
Special Pædagogik:
Den voksne kan med sin deltagelse støtte det enkelte barn i de aktiviteter hvor børnene allerede kender reglerne. På den måde kan børnene, med støtte fra en voksen, deltage i aktiviteterne, som de ellers ikke ville kunne håndtere.