Vi var i god tid så vi tog os tid til at lege på bakken og kigge på de mange forskellige æbletræer. Vi fandt det med de røde æbler og det med de mindste osv. også en dejlig løbeleg.
Så gik vi gennem parken mod fårefolden hvor vi mødte Tove.
Tove tog os med ind til fårene og vi gik ganske stille bag dem gennem folden og over den lille bro.
Marianne fandt en gren med friske blade på, det samlede hurtigt fårene så børnene kunne komme endnu tættere på dem allesammen.
På den anden side af folden satte vi os og nød madpakkerne.
Efter frokost gik turen igen igennem fårefolden, denne gang snakkede vi mest om får og lam.
Bakken hjem var streng, Mange havde trætte ben.
I morgen tager vi på eksperimentariet, vi har lovet at børnene hjælper med at afprøve et af områderne derude. Vi følges med vores Ugelevenner.