Helt fra før vi skal afsted i svømmehallen er der en masse faste rutiner og beskeder børnene skal forholde sig til og huske. De skal bl.a. stå i myrerække når de skal have mad fra køleskabet, skal på toilettet, ind og se “hr. Skæg med bogstaver” når vi skal ud til bussen, når vi går op til trappen ved svømmehallen, huske de gerne må løbe hen til svømmehalsdøren, stå på myrerække når der købes billetter, når de skal op af trappen til omklædningsrummet, huske rækkefølge for hvor tøjet skal lægges hen og den faste rækkefølge for, hvornår man gør hvad, når man skal gøre sig klar inden man igen skal stå på myrerække til at gå ned i svømmehallen m.m.
Svanerne er blevet utrolig gode til at huske rutinerne ifm svømmeturen og lytte efter beskeder de kender.
Prøv selv at hør jeres barn om hvilke rutinerne og beskeder de kan huske, fra når de er på tur i svømmehallen.
På et tidspunkt nede i vandet i dag gav vi alle svanerne et tal mellem 1 og 3 som de skulle huske, og vi delte dem efterfølgende op i tre grupper.
Vi voksne kunne godt mærke at det var en ny besked, som de skulle forholde sig til og de fleste glemte hvilken en af de tre grupper, som de hørte til.
Nu ved vi, at det er vigtigt, at vi fremadrettet har fokus på, hvordan vi henvender os til Svanerne, når de skal have besked på opgaver på nye måder.
Hav en dejlig weekend