God weekend!
Vi har været til en dejlig fødselsdag, hvor vi under frokosten fik underholdning af en ægte tryllekunstner :-)) Vi legede både inde og ude, hvor man bla kunne hoppe på trampolin. Vi slog også "rosinen af ballonen" og gæt ja der var rosiner i.
God weekend!
0 Kommentarer
Der har været gang i æblerne idag - se den fælles naturblog.
Vi fik i grupper fortalt og smagt på en masse æbler. Tina fortalte og viste bla Husmoder-æblet (kæmpe stort og fyldigt) og et lille mikro-æble. Da hun spørger en af svane-grupperne hvorfor husmoderen i gamle dage bedst kunne lide det store æble svarer en af drengene prompte "fordi hun er tyk" :-)) Det rigtige svar er naturligvis at det er et meget lettere æble at skrælle end de små ;-)) Da vi manglede en voksen på stuen idag har vi udsat vores afslutning af "leg på fodboldbanen". Det er et lille projekt vi har haft som skal evalueres så derfor er det rart at alle tre voksne er med i hele forløbet. Mejser og Ugler har været på tur sammen så vi havde legepladsen for os selv - SKØNT!! Dem som havde lyst satte perler på snor, som har fået en flot placering på legepladsen. Nogle ville hellere lege og det var helt ok. De havde en masse plads og ro til at fordybe sig. Dagsorden til forældremødet er hængt op på opslagstavlen.
Kun 17 børn på Svanestuen i dag, så det var nærmest en luksus-tur til Dyrehaven. Bussen til Charlottenlund Station og s-toget videre til Klampenborg, så lidt lidt gang og vupti lige pludselig var der et fantastisk dejligt område hvor vi kunne lege. "Her er vildt dejligt" råbte en dreng mens han smed rygsækken :-)) og ja det er lige de ord man kan sætte på turen og området. "Det ligner en vinge" sagde en af pigerne Dagens anbefaling: Se billederne med dit barn, så kommer der måske ord på :-) eller også får du en helt anden historie om dagens oplevelser.
Vi fik et yderst relevant spørgsmål i dag: "Hvor finder man sådan en oplysning som at der er bedsteforældre-dag?"
Svaret er at det finder man på Svanestuens elektroniske kalender. Kalenderen ligger som en fane lige over den fane som hedder "Svane blog". Bloggen har du allerede fundet for det er nemlig den hvor du læser dette :-)) På kalenderen kan du se de aktiviteter vi har planlagt - diverse fester, p-dag og lignende er også allerede programsat så tag et kig så du ikke bliver snydt for deltagelse i disse ting. I dag inviterede vi Mejserne på fodboldbanen og så sang vi nogle sange sammen. Det var super hyggelig. Efter frokost var der gang i legen forskellige steder på legepladsen
|
Svane BlogHer kan Ifølge med i hvad Jeres barn har oplevet Kategorier
Alle
Archives
Januar 2021
|