Derfor havde vi på moseturen særligt fokus på at børnene øvede sig i at lytte til kollektive beskeder. Så allerede da der blev kaldt alle svaner fik de flere beskeder/ting de skulle forholde sig til og sørge for. Tisse, vaske hænder, sætte sig ud på den røde plastik cirkel sammen med Katarina og vente på alle svaner var klar til at løbe ned til lågen, stille sig i myrerække, være med til at tælle hvor mange børn de var og række hånden op, hvis de kunne huske hvilke børn der ikke var i børnehave i mandags.
Inden de fik besked på, at vi skulle ned til marken, hvor kvæget har gået, talte vi om, hvilke regler der, når vi går i mosen. Svanerne rakte hånden op, når de vidste, at de skal stoppe ved en bro, rundt om et sving, en bænk eller ved steder hvor der er flere veje.
Svanerne fik hver især selv lov at vælge, om de ville gå den ene vej eller den anden vej ned til den lille sø, da vi voksne splittede op og gik i hver sin retning med de to grupper. senere fik svanerne også inde på marken igen lov til at vælge, om de ville gå eller løbe hen til henholdsvis den ene eller den anden låge ud til stien, som vi skulle gå hjem ad.
Svanerne elsker at gå ture i mosen og udforske den. Når I går turer med jeres barn i mosen, så prøv at lade dem fortælle jer de forskellige regler for, hvornår de skal stoppe, når vi er på tur med svanestuen.