I dag har vi prøvet at hoppe på isen! Vi starter med først at bukke os så langt ned vi kan og så rejser vi os, og ser hvor langt vi kan nå op. Efter nogle forsøg på det så laver vi et lille hop i det vi rejser os op igen. Det er nemlig rigtigt svært at blive stående på benene når man lander, hvis man ikke bukker sig i knæene og finder ens balancepunkt, når man lander igen. Idet vi bukker os ned kan vi også mærke på vores krop hvor vi står bedst fast, kommer man for langt ned, så falder man, har man for strakte ben så falder man.
Da de alle hurtigt at blevet så gode til det byggede vi ekstra på. Nu skulle de samarbejde to og to. Den ene skulle stå helt stille og koncentrere sig om at holde balancen mens den anden skubbede. Denne øvelse er særligt god til at lære at bibeholde balancen. Samtidig med at den anden øver sig i at løbe. Normalt er dette en øvelse vi venter med, da det virkelig udfordre børnenes samarbejdsevner. Men da stuens børn simpelthen er så gode til at sikre sig at de andre er klar og hjælper hindanden mente vi at de var klar til denne udfordring. Og hvor var de bare seje! Og flere af dem fik øvet sig ekstra meget. Uglerne blev helt jaloux.