Sådan hjælper i jeres barn til fortsat at elske at skøjte:
Sørg for at de har udstyr, de selv kan tage på og som samtidig bliver siddende, hvor det skal. De tager udstyr på indenunder flyverdragten.
Sørg for at flyverdragten ikke er så lille, at de ikke kan have deres udstyr indenunder. Nogle bliver meget varme i skøjtehalen og disse har behov for en lidt tynder model. De løber trodsalt meget rundt på isen.
NårI snakker om det er skøjte derhjemme, læg vægt på de ting de har lært og kan. Undgå at spørge ind til om de er faldet og hvor mange gange. De burde helst ikke kunne svare på hvor mange gange, de er faldet. Vi ser tit at der bliver opfodret til ikke at falde og man måler hvor gode børnene er til at skøjte, udfra hvor få gange de falder. Dette er dog ikke sådan det hænger sammen, og dem der falder mindst lærer typisk også mindst. Hvorfor det er så fedt at se børnene gladelig vise frem, hvor gode de er blevet til at falde.
Der er efterhånden mange, der kan løbe uden stativ og flere løber størstedelen af tiden uden stativ. Selvom nogle ikke mener de kan uden stativ, slipper de det og løber uden, hvis de lige skal noget.
I dag har vi for første gang trådt over streger, stået på et ben og løbet under noget. Det med at løbe under, er meget nemmere uden stativ og det udfordre samtidig børnene i at finde et godt tyngdepunkt, hvor man har bedst balance. Det var en fornøjelse at se, hvordan de selv valgte stativet fra, for bedre at kunne løbe under.
Typisk er der den regel, at det kun er svaner, der må bruge stativerne og uglerne der må klare sig uden. Dette tænker vi dog ikke bliver sådan i år da Svanerne allerede at blevet så gode og de kan nå nogle gange til før uglerne kommer med.