Egentlig skulle vi bare på Brogården og hente kalksten til de nye kaniner, men det endte med en tur i sportstempo. Vi løb om kap, gik baglæns, lavede gadedrenge hop, sendte pinde gennem røret, mødte en masse mennesker som alle roste os, gik noget af turen på bare tæer (ikke alle havde lyst men flere prøvede) og tog et liggende hvil ved søen mens vi kiggede på livet i søen (se billedet).