I dag har vi været til endnu en hyggelig svømmehalstur. I dag har vi øvet at klatret op ad kanten og hoppe ned igen. I går startede en studerende fra Belgien i praktik på Uglestuen. Hun skal være hos os indtil engang i december. Hun snakker engelsk og meget lidt dansk, så uglerne kan øve sig på at snakke med hende.
0 Comments
I går fik vi besøg af nogle voksne fra DFI og Filmcentralen. De viste en film for uglerne og så hjalp de Uglerne med at lave deres egne film.
PS. Skøjtedag på søndag er desværre aflyst. På grund af forsamlingsforbudet er årets arrangement lidt anderledes.
Arrangementet er kun for Ugler og svaner og der må kun komme en voksen pr. barn, søskende og venner kan ikke deltage i år. Der skal også bestilles skøjter i forvejen, så hvis du skal leje skøjter bedes du at notere det på tilmeldings seddelen som hænger i børnehaven. Der er ikke plads til alle, tilmelding lukker når vi er nået 50 personer. I denne uge er der kommet nyt sand og dermed også en masse nye diamanter, derfor er der brugt lang tid i sandkassen i denne uge. Tirsdag var vi i svømmehallen, vi gik både frem og tilbage, og uglerne klarede opgaven uden problemer. I svømmehallen samarbejdede uglerne om at fylde en kop med vand så en lille flamingo kugle flød oven på. Uglerne var gode til at samarbejde og kunne rigtig godt lidt legen. Fredag har uglerne lavet snobrød, de var to om at lave et snobrød i fællesskab. Senere på dagen overrakte uglerne en bamse til deres Mejseven. Uglerne virkede meget stolte og mejserne var lykkelige.
I onsdags fik Uglerne endelig deres Mejsevenner, der var mange af Uglerne der havde spurgt mange gange om hvornår de ville få deres Mejseven. Uglerne tog stort ansvar for deres nye ven og de var meget opmærksomme på at de var de store og det derfor var dem der skulle hjælpe og guide Mejserne. Uglerne udviste stor empati for de mindste både da vi var på fællestur i mosen og da vi kom tilbage på legepladsen. Der blev holdt i hånd, guidet nede i mosen. Uglerne var opmærksomme på ikke at gå for hurtigt, så mejserne kunne følge med. Mejse-Uglevenner skaber et fællesskab blandt de største og de mindste, og det giver Uglerne en større forståelse af den forskellighed, der er på en ugle og en mejse.
Læs på børnegenvej, det samme opslag som hænger i børnehaven og du kan også læse det her.
I går var vi på tur til Trafiklegepladsen i Virum. På legepladsen er der mange trafikale regler, vi snakkede om reglerne og at de gerne måtte hjælpe hinanden med at huske på reglerne. Uglerne var generelt utroligt gode til at følge reglerne, de fulgte pilene i rundkørslen, var opmærksomme ved fodgængerfeltet, kørte i kørselsretningen og stoppede ved hajtænderne og lyskrydset. Uglerne var gode til at hjælpe hinanden med at lære hinanden de mange regler. Uglerne var tålmodige og måtte nogle gange holde og vente i kø. Der var ikke nok cykler til alle uglerne, så de udviklede en bus leg hvor de stoppede ved et stoppe sted og skiftede enten passager eller chauffør. De var opmærksomme på at alle fik lov til at komme på bussen. Senere på dagen udviklede uglerne en leg der kunne omgå reglerne, de legede nemlig politi og røvere, og politiet behøvede ikke stoppe for rødt eller overholde alle færdselsregler. I en anden ende af legepladsen blev der klatret på klatrestativer og der var flere af uglerne der udfordrede sig selv.
|
Ugle BlogHer kan Ifølge med i hvad Jeres barn har oplevet Categories
All
Archives
January 2022
|