Nedenstående billede er et helt normalt billede af en Ugle fra svømmehallen - mere UNDER vandet end OVER.
Det er altså bare nogle dygtige Ugler vi har! Nedenstående billede er et helt normalt billede af en Ugle fra svømmehallen - mere UNDER vandet end OVER. Og så bliver der generelt hygget, grinet, talt højt og leget i stor stil. Dagens øvelse var “den giftige bund” - dvs alle børnene skulle hoppe i vandet på 3 og bevæge sig over til den anden langside uden at røre bunden, kravle op over kanten og stå parat til ny tur. I pigernes sauna har vi fået et æggeur og børnene går meget op i hvor lang tid de sidder i saunaen. Faktisk blev de flere gange spurgt “er i parate til at komme ud?” hvortil de kiggede på uret og svarede “neeeej”. Heldigvis kan man som voksen stadigvæk få lov til at bestemme, så når nok er nok bliver spørgsmålet formuleret så det ikke mere er et spørgsmål :-))
0 Comments
Fredagen bød på trafiktur, en tur i det hemmelige rum og store isstykker ved søen. Uge 9 bliver KOLD ❄️ 💨 så vær sød at tjekke at alle børn har ekstra varm trøje og LUFFER (ikke fingervanter af strik eller fingerhandsker for det giver ikke varme nok) på garderobepladsen.
Alle Børneprofiler er nu frigivet og I skal give samtykke til at papirerne må sendes videre til skolen (det sker automatisk når I giver samtykke). Tænk der er kun fire rigtige måneder tilbage af Uglernes tid som børnehavebarn og så lige en dejlig sommerferie inden skolestart. Efter en tur i skøjtehallen spiste vi frokost og var en tur i mosen for at hænge et par fuglekasser op. På vejen hjem gik vi bagom ind i børnehaven, så vi ankom af lågen lige bagved “fugletårnet”. Der er en gammel ødelagt og meget glat bro (man kan vist nærmest ikke kalde det en bro mere) vi skal henover for at komme denne vej ind. Heldigvis kunne to voksne stå med en stige (den havde vi jo alligevel med til at hænge fuglekasser op) som man kunne holde i hvis det var nødvendigt. Alle klarede balancegangen flot og i øvrigt klarede de også flot hvornår det var deres tur til at gå over broen - de blev nemlig sendt afsted ved at en voksen stavede deres navn. God øvelse - også at skulle vente på tur og pudsigt nok er det ikke de børn som kæmper sig frem i front som bliver sendt først afsted :-))
Tirsdag havde vi en skøn tur i svømmehallen, hvor vi legede “pigerne mod drengene” ved at skulle kaste en stor mængde bolde over på de andres banehalvdel. Ben musklerne blev øvet ved at lave fælles ben-sprøjt og gåtur hjem, da bussen kørte for næsen af os.Onsdag var det tid til det mindre våde element, nemlig skøjtehal. Her tager flere af børnene imod vores tilbud og forskellige øvelser fx. kør med begge ben på samme side af det tykke tov og skifte til begge ben på den anden side, der bliver også kørt slalom mellem kegler, løbet med fuld fart og kastet en ring på en stang med mere. Fælles for mange af disse aktiviteter er at de fleste gør det går vi “tvinger” dem men de vil allerhelst lege deres egen leg. Mange spørger “hvor mange gange skal jeg gøre det” inden de kører afsted. De er faktisk ok gode til aktiviteterne, men det er også udfordrende for dem, så vi undres igen over stuens evne til at ville lege for sig selv uden stor aktiv deltagelse i det vi vil tilbyde dem. Billederne er rystede - det skyldes ikke den voksnes usikkerhed på isen, men at børnene er i bevægelse :-)) Det er ikke meget plads de har at gøre sig klar på, men det foregår uden problemer og de er gode at klare det hele selv
Vi startede dagen med at male fastelavnstønder, som skal bruges i næste uge, derefter gik vi ind for at lege. Da det blev tid til frokost lå der “navneskilte” på hver plads men skrevet med forbogstav og dato for fødselsdag. Et par var ret hurtige til at gennemskue hvad det gik ud på og kunne fortælle det til resten af gruppen, som var overordnede gode til at finde den rigtige plads. Under frokosten læste vi “Linnea’s monstermor” og fik en god snak om monstermødre/fædre og ikke mindst hvorfor forældre engang imellem bliver til monstre.
På depotet lå en pose med popkorn, så de skulle indtages. For at få udleveret sin første kop med popkorn skulle alle børn fortælle hvor de bor (enkelte synes stadigvæk det er svært så tjek lige om dit barn kan sige din adresse). Der har været mange kollektive beskeder i dagens løb og det er gået godt. Fx “Når du har spist din første kop popkorn, så lad koppen stå på bordet, sæt madkassen og drikkedunken i køleskabet og kom og få kop nr to” eller “Når du har spist dine popkorn så aflevere koppen på reolen og tag din stol med herhen (der peges på et område) og sæt dig på stolen indtil jeg har fejet”. Ved den sidste besked havde nogle været kvikke og sætte sig med ansigtet mod vindueskarmen hvor der lå legetøj som de kunne lege med......hm må man det spurgte andre?! Ja for de gjorde jo hvad besked lød på, men hvad så med ham som havde sat sig på gulvet og legede var det også ok?! Nej for han sad jo ikke på en stol. |
Ugle BlogHer kan Ifølge med i hvad Jeres barn har oplevet Categories
All
Archives
January 2022
|