Så blev sæsonen skudt igang.
Vi fik hjælp af to forældre i skøjtehallen og det var en STOR hjælp. Tak. Vi ved at rigtig mange af jer gerne vil hjælpe os, så vi laver en liste i fremover kan skrive jer på hvis der er tid og overskud en onsdag.
Før skøjteguf var stativerne på isen, men efter blev de erstattet af kegler. Det er nemlig sådan at når Svanerne starter med at skøjte har de og de nye Ugler førsteret til stativerne og så er det jo godt vi kan skøjte ved anden hjælp.
Et lille hjertesuk: I må gerne løsne snørebåndene, så kan børnene selv futte fødderne i skøjten og vi skal kun bruge tid på at binde - dvs vi kommer hurtigere på isen.