Sådan var det dog ikke helt denne gang. Kun et enkelt barn bemærkede opkaldet i højtaleren om sæbebobleshow, det plejer ellers at være et godt tegn på at børnene er ved at være mætte med legen.
Denne omgangs besøg havde fokus på legeområderne. Først måtte vi i miniverset, lige om lidt er Uglerne jo for gamle til at komme her. Selvom de er ældst i målgruppen byder dette område på rigtig god og stimulerende leg, som kun bliver bedre af at være mange sammen. Især samle og sortere var et hit og her viste det sig at være en fordel at være mange i samme leg.
Nogle børn har svært ved at blive i en leg når der er så mange tilbud, derfor gik vi ind og valgte legområde for nogle børn - med stor succes. De børn blev en slags igangsættere for legen i deres område og fik på den måde også leget med børn de ikke så tit leger med.
Vi havde også valgt at bruge tid i vandland, sæbeboble området og byggemand bob området. Alle er jo steder som passer perfekt til aldersgruppen og hvor legen bliver bedre af at flere er med. Når vi er der får vi ikke mange spørgsmål, børnene ser os vist mest som hjælpere hvis noget sidder fast eller noget mangler.
Når vi derimod omsider får børnene lokket ud på Experimentariets øvrige udstillinger vælter spørgsmålene frem, men det er ok - for vi ved jo at børnene alligevel lærer gennem legen.