Vi har i dag været på Mejse-/Ugletur til parkanlægget Holmehaven som er ligger mellem Lyngbyvejen og Tværbommen.
Der er en skaterbane, som grundet dagens våde vejr fik nye dimensioner selvom vi kun havde støvler og bagdelen af flyverdragten. Rigtig mange af Uglerne brugte en del tid på at komme op på en største af ramperne, falde på halvvejen og glide ned. Senere fandt de ud af at samarbejde dvs de som kunne komme helt op begyndte at hive i de som synes det var svært. Godt gået Ugler! Mejserne brugte tid på de mindre ramper hvor det krævede knap så meget at komme op og hvor man kunne løbe/gå ned igen uden det blev vildt. Skønt at se den forskel på stuerne og deres tilgang til samme "legeplads" qua deres alder.
I forlængelse af staterbanen er et lille mini Ørholm og der var godt med mudder. Heldigvis kunne man gå op af en trappe for bakken var meget glat og svær at klatre op ad. Ned er jo altid nemt at komme, for der sidder man blot på numsen og rutsjer.
Vi blev rigtig våde og meget beskidte, men heldigvis gik vi hjem til børnehaven og spiste madpakker indendørs, for senere at tage vores ekstra sæt overtøj på og så ud på legepladsen til mere vådt vejr.
Billederne på Mejsernes og Uglernes blok er forskellige så kig på begge blog.