Da det blev tid til frokost lå der “navneskilte” på hver plads men skrevet med forbogstav og dato for fødselsdag. Et par var ret hurtige til at gennemskue hvad det gik ud på og kunne fortælle det til resten af gruppen, som var overordnede gode til at finde den rigtige plads.
På depotet lå en pose med popkorn, så de skulle indtages. For at få udleveret sin første kop med popkorn skulle alle børn fortælle hvor de bor (enkelte synes stadigvæk det er svært så tjek lige om dit barn kan sige din adresse).
Der har været mange kollektive beskeder i dagens løb og det er gået godt. Fx “Når du har spist din første kop popkorn, så lad koppen stå på bordet, sæt madkassen og drikkedunken i køleskabet og kom og få kop nr to” eller “Når du har spist dine popkorn så aflevere koppen på reolen og tag din stol med herhen (der peges på et område) og sæt dig på stolen indtil jeg har fejet”. Ved den sidste besked havde nogle været kvikke og sætte sig med ansigtet mod vindueskarmen hvor der lå legetøj som de kunne lege med......hm må man det spurgte andre?! Ja for de gjorde jo hvad besked lød på, men hvad så med ham som havde sat sig på gulvet og legede var det også ok?! Nej for han sad jo ikke på en stol.