Citat fra oplægget: Når affald efterlades i byen og i naturen har det flere negative konsekvenser for både mennesker og dyr. I formidlingen af henkastet affald hører børnene om, hvordan naturen har nemt ved at nedbryde eksempelvis et æbleskrog, men at andre typer af affald kan ligge i naturen i op til 1.000.000 år før det forsvinder.
Besøget starter udenfor, hvor børnene lærer om nedbrydning i naturen, og om de dyr og organismer, der står for nedbrydningsprocessorerne. På pladsen ser vi på kompost og udforsker forskellige nedbrydningsfaser på terrassen ved formidlingslokalet. Undervisningen fortsætter i formidlingslokalet med flere interaktive øvelser, præmier og spændende remedier, bl.a. udstoppede dyr.
Alt dette hørte vi om og havde hænderne i. Det var et rigtigt fint forløb som børnene deltog aktivt i.
Henover efteråret arbejder vi mere med affald og genbrug, vi skal bla. ud og samle affald ved søen og i mosen og i den anledning får vi besøg af borgemester Hans Toft. Senere har vi endnu et besøg på genbrugsstationen.