Både store og små får aha-oplevelser og bliver klogere på, hvad digitale medier kan gøre og hvilke tricks, man kan bruge for at manipulere med virkeligheden. Det kan være svært at forstå, at man på skærmen f.eks. kan hælde vand tilbage i en spand eller cykle baglæns samt at filmklippene kan spilles meget hurtigere eller langsommere end, hvordan det hele er rent faktisk foregår i virkeligheden.
I ugens løb udfordres børnenes kreative sans og kritiske forståelse det er bl.a. vores mål at skabe muligheder for at børnene kan få øjenene op for, at digitale medier f.eks. iPads kan bruges på mange andre måder end at spille spil.
På Svanestuen benyttes puppetpals og stop motion programmer til at styrke børnenes kreative tankegang og sproglige udvikling. Børnene fortæller historier ved brug af ord, lyd og billeder. På denne måde får børnene mulighed for aktivt at producere film fremfor passivet at se på videoer.