I dag har alle børn sået karse. Alle børn får et lille bæger karse med hjem de selv skal passe og se hvordan det vokser. Måske spise det på en æggemad? Først optager frøet vand og kommer til at klistre, det er smart for så kan frøet sidde fast i pelsen på et dyr og blive transporteret et nyt sted hen. Derefter begynder det at spire med en lille hvid rod. I løbet af 8 dage er karsen klar til at spise. I køkkenet er der stillet et lille drivhus op hvor der laves en lille film over hvordan karsen vokser. Dette er en del af denne uges tema "i virkeligheden".
|