Konkrete tiltag til at forebygge smittespredning i Brobækhus
Håndhygiejne:
For at sikre god håndhygiejne skal alle:
o ansatte, børn og ledsagende voksne, vaske hænder med vand og flydende sæbe ved ankomst til Brobækhus.
o vaske hænder når hænderne er synligt snavsede.
o børn og personalet vaske hænder i faste intervaller på, fx inden der startes på en ny leg, og minimum hver anden time.
o børn og ansatte skal vaske hænder efter toiletbesøg, før og efter spisning, efter næsepudsning og efter host/nys i hænder eller engangslommetørklæde. Personalet skal hjælpe børnene med at vaske hænder.
o Personalet skal vaske hænder efterfulgt af hånddesinfektion ved bleskift og hjælp til næsepudsning.
o Personalet skal vaske hænder med vand og flyende sæbe eller bruge håndsprit, hvis de går fra en stue til en anden eller er nødsaget til at være i kontakt eller tæt fysisk kontakt med børn fra en anden stue.
o Personalet skal kun anvende engangsmaterialer som bleer, vaskeklude, håndklæder, forklæder, lommetørklæder og underlagspapir.
o Personale og børn, der ikke er i nærheden af vand og flydende sæbe, anvende spritservietter eller hudvenlige vådservietter, fx på ture Hvis hænderne er synligt rene kan der anvendes håndsprit. Der skal vaskes hænder med vand og flydende sæbe hurtigst muligt herefter.
Aflevering/afhentning af børn i Brobækhus
o Det skal sikres, at forældre eller ledsagende voksne ikke samler sig ved indgangene til institutionen. Dette kan gøres ved at børnene afleveres i intervaller.
o Hvis muligt skal børnene afleveres uden for.
o Voksne skal undgå fysisk kontakt, tæt og langvarig kontakt, håndtryk, kram, mv., med personer som man ikke bor i hustand med.
Rengøring i Brobækhus
o Toiletter i Brobækhus rengøres mindst to gange dagligt.
o Toiletsæder skal rengøres og desinficeres med alkoholbaserede desinfektionsmidler (70-85 % alkohol) efter brug.
o Borde og kontaktpunkter i Brobækhus rengøres (med almindelige rengøringsmidler eller egnet rengøringsserviet) og desinficeres med desinfektionsserviet/spritserviet mindst to gange dagligt.
o Legetøj vaskes minimum to gange dagligt. Herudover efter en konkret vurdering af brug.
o Der må ikke medbringes legetøj hjemmefra.
o Legetøj, som ikke kan rengøres efter anvisningen pakkes væk, til CO-VID-19 epidemien er overstået.
o Tablets skal gerne aftørres flere gange dagligt og mellem brug. Hvis muligt undgå at børnene deler tablets eller sikre, at kun få børn deler den samme tablet. Der skal anvendes spritservietter til rengøring. Der skal vaskes hænder før og efter brug.
o Tastatur og mus ved computer skal rengøres dagligt med engangsklude tilsat rengøringsmiddel. Der skal vaskes hænder før og efter brug af mus og tastatur.
o Mindst to gange dagligt rengøres og desinficeres kontaktpunkter, som fx vandhaner, toiletknapper, toiletsæder, bordoverflader, dørhåndtag, køleskabslåge/-håndtag, gelændere, armlæn, lyskontakter, greb på vaskemaskine og tørretumbler m.v.
o Skraldespande skal tømmes, inden de bliver fyldte og mindst én gang dagligt.
Indretning i Brobækhus
o Større forsamlinger undgås.
o Når børnene spiser, er de fordelt på faste steder forskellige steder på legepladsen, således at mange ikke er samlet på samme tid.
o Børnene vasker kun hænder og går kun på toilettet på det badeværelse(r), der er tilknyttet deres stue.
o Ting der er svære at gøre rent, er forskellige steder indenfor og uden for aflåst.
o Børnenes gaderober er fordelt forskelige steder ude og indenfor, således at mange ikke er samlet på samme tid.
o Børn er så vidt muligt i de samme grupper med fast personale tilknyttet den enkelte gruppe til spisning, toiletbesøg, håndvask m.m.
o Børnene leger så vidt muligt ikke med børnene fra de andre stuer. Legepladsen er opdelt i zoner, hvor højest fem børn fra samme stue leger sammen.
o Møder mellem personalet sker så vidt muligt udenfor på legepladsen, via video/telefon eller med god afstand til hinanden.
o Der er sikret let adgang til god håndhygiejne med vand, flydende sæbe og engangshåndklæder. Der er opsat dispensere til hånddesinfektion ude på legepladsen og indenfor, iht. gældende aftaler med brandtilsyn, sikkerhed ift. børn mv.
Afstand mellem hinanden i Brobækhus
o Fysisk kontakt som håndtryk og kram undgås mellem personalet.
o Aktiviteter planlægges, så det foregår i mindre grupper med de samme børn.
o Aktiviteter er planlagt så de foregår udenfor. Aktiviteter foregå indenfor, når udendørs aktiviteter ikke er muligt, f.eks. grundet blæst og dårligt vejr.
o Der leges i mindre grupper og kun inden for samme stue.
o Når børnene spiser er de placeret ved det samme bord med den/de samme voksne og så vidt muligt placeret så der er to meter i mellem børnene.
o Sundhedsstyrelsen anbefaler et frit gulvareal på 4 m2 per. barn i børnehaver. Dette er en fordobling af de normale anbefalinger iht. Bygningsreglementet ( https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/09/Krav/228_231)
Mad i Brobækhus
Alle skal:
o vaske hænder grundigt før og efter der spises mad.
o sidde med god afstand til hinanden, når der spises mad.
o Vask af bestik og service skal ske i opvaskemaskine lige efter brug. Alternativt kan der benyttes engangsservice.
Instruks for håndtering af personale og børn med symptomer, der kan være forenelige med COVID-19 i Brobækhus.
Der er taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning version 4 d. 16.04.2020: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Dagtilbud/Vejledning-til-dagtilbud.ashx?la=da&hash=2E646A262FAF85393FE4D652ADBB26C5BDD11D8D
Tegn på sygdom
Nogle mennesker, især yngre, kan have COVID-19 uden at udvikle symptomer. På nuværende tidspunkt vurderes det, at man kan smitte 48 timer før symptomdebut. Derfor skal personer, der ikke har tegn på sygdom, også følge de generelle forholdsregler for at forebygge smitte.
Hvis du har milde symptomer på både øvre luftvejsinfektion eller svær nedre luftvejsinfektion, det kan fx være hoste, feber, ondt i halsen, muskelsmerter eller vejtrækningsbesvær, skal du mistænke COVID-19.
For de, der udvikler symptomer, er det karakteristisk, at man til at begynde med har milde symptomer som ondt i halsen, muskelsmerter og evt. tør hoste. I dette stadium har man ofte let eller ingen feber. Andre typiske symptomer er feber og hovedpine. Ved forløb med forværring kan der tilkomme åndenød, herunder hurtig vejrtrækning.
Stoppet næse eller løbenæse - uden andre symptomer - er ikke typisk for COVID-19, dvs. det er ikke sandsynligt, at symptomerne skyldes COVID-19.
Hvornår må ansatte og børn komme i institutionen?
Ansatte og børn må komme i dagtilbud, når de ikke har symptomer på sygdom. Det betyder, at hvis man har symptomer på sygdom, skal man blive hjemme, indtil man er rask. Regeringen har truffet beslutning om, at børn der bor i hustand med en person, der er påvist med COVID-19 ikke skal komme i dagtilbud.
I forhold til COVID-19 betragtes man som rask, når der er gået 48 timer, efter symptomerne er ophørt. Herefter må man komme i dagtilbud eller på arbejde igen.
Hvornår er man syg?
Man vurderes som syg når der er symptomer på sygdom, også ved milde symptomer. Det betyder, at man ved symptomer på sygdom skal blive hjemme fra dagtilbud eller arbejde.
Ved sygdom opstået i dagtilbud
Hvis et barn eller en ansat får symptomer på sygdom, mens de er i dagtilbud eller på arbejde, skal de hurtigst muligt hjem og blive der, indtil 48 timer efter de har haft sidste symptomer. Hvis en person, der har været i dagtilbud eller på arbejde, konstateres smittet med CO-VID-19, skal det pågældende dagtilbud informeres om det, med henblik på, at de personer, den pågældende har været i nær kontakt med, informeres. Dette kan gøres ved et fælles opslag på et forældreintranet eller lignende. Nære kontakter skal efterfølgende være særligt opmærksomme på sygdomstegn og i endnu højere grad følge de generelle råd om god hygiejne, men de må som udgangspunkt gerne møde op i dagtilbuddet. Dagtilbuddet anbefales samtidig at gøre de berørte børn, forældre og ansatte, der har været en nær kontakt til den smittede opmærksom på Sundhedsstyrelsens materiale til nære kontakter.
Hvis en i hustanden er påvist med COVID-19
Det anbefales, at personer med påvist COVID-19 i så høj grad som muligt isolerer sig i hjemmet væk fra andre i hustanden og ikke har fysisk kontakt med personer i hjemmet, jf. generelle råd til dig, der har tegn på sygdom2.
Ansatte, der bor i hustand med en person der er påvist med COVID-19 skal være særligt opmærksomme på at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd, herunder at personen med COVID-19 er isoleret fra andre i hustanden, samt være særligt opmærksomme på symptomer på sygdom og blive hjemme, hvis man får symptomer. Personer, der forlader husstanden, skal vaske hænder lige inden hjemmet forlades.
Regeringen har ud fra et forsigtighedsprincip truffet den beslutning, at børn, der bor i hus-tand med en person, der er påvist med COVID-19, ikke skal komme i dagtilbud.
Hvis du er dagplejer eller privat passer i en privat pasningsordningen i eget hjem, og én i din hustand er påvist med COVID-19 og opholder sig hjemme, må du ikke passe børn i dit hjem.
Risiko for smitte ved borgere uden symptomer på COVID-19
Nogle mennesker, især yngre, kan have COVID-19 uden at udvikle symptomer. På nuværende tidspunkt vurderes det, at man kan smitte 48 timer før symptomdebut. Derfor er der også særlige forholdsregler for personer uden tegn på sygdom. Det antages, at størstedelen af smitte sker fra personer med symptomer.
Hvis der forekommer smitte fra personer uden symptomer sker det ikke ved hoste/nys, men ved at der overføres smitstof fra næse og mund via hænder til genstande og overflader, der berøres af andre, der smittes ved ligeledes at røre ved næse/mund. Hyppig håndvask med vand og flydende sæbe, rengøring (særligt af kontaktpunkter, som fx håndtag) og afstand er derfor de vigtigste elementer i at hindre smittespredning.
Særlige risikogrupper
Nogle grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de bliver syge med CO-VID-19. Det gælder:
o Ældre over 65 år (især over 80 år)
o Personer med følgende kroniske sygdomme:
o Hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet forhøjet blodtryk)
o Lungesygdom (gælder ikke mild og velbehandlet astma)
o Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion
o Kronisk leversygdom
o Diabetes type 1 og 2, især hvis man har følgevirkninger
o Muskelsygdomme og neuromuskulære sygdomme, hvor man har ned-sat hostekraft eller svært ved at komme af slim fra luftvejene
o Svær overvægt med BMI over 35-40 afhængig af, om man har andre risikofaktorer også
o Særlige blodsygdomme, hvor der vurderes at være øget risiko for komplikationer
o Personer med nedsat immunforsvar som følge af:
o Blodsygdomme
o Organtransplantation
o Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi eller strålebehandling som led i behandling af kræft
o HIV-infektion med svær påvirkning af immunsystemet
o Børn med kronisk sygdom (som ovenfor) eller som har følgetilstande efter at være født for tidligt
o Gravide og kvinder op til to uger efter fødsel (ud fra et forsigtighedsprincip)
Hvis man er i en risikogruppe skal man generelt være opmærksom på at sikre god hånd-hygiejne, undlade at give hånd, sikre afstand og have fokus på rengøring. Man behøver ikke at blive omplaceret eller at arbejde hjemmefra. Det skyldes, at smitterisikoen ikke vurderes at være større i dagtilbud end den er i det omgivende samfund. Børn i risikogruppe kan som udgangspunkt ligeledes gå i dagtilbud, men der skal være særlig opmærksomhed på at de skærpede forholdsregler så vidt muligt efterleves af dem.
Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år fra graviditetsuge 28 (28+0) have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet.
I de særlige tilfælde, hvor der pga. særlige forhold alligevel kan være behov for omplacering, hjemmearbejde eller at barnet bliver hjemme, anbefales ledelsen i dagtilbuddet at tage en dialog med forældre eller den enkelte medarbejder at lave en konkret og individuel vurdering for børn og medarbejdere, der tilhører en særlig risikogruppe.
Det vil altid være en konkret individuel vurdering, om et barn i en given situation skal blive hjemme. Børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab har lavet en udvidet beskrivelse af de særlige risikogrupper for børn, som kan findes her. Disse børn vil i udgangspunktet alle være i et specialiseret forløb på en børneafdeling, og det vil i de tilfælde være børnelægen, der skal vurdere, om der skal træffes særlige foranstaltninger.
Det gælder for de børn, der allerede inden dagtilbuddet lukkede var hjemme på grund af sundhedsforhold, at de heller ikke skal møde i dagtilbud, når dagtilbuddet åbner igen. Børnelægerne beskriver også, at børn, der er i behandling for en række sygdomme, heller ikke skal møde i dagtilbud.
Hvis man er utryg ved at sende sit barn i dagtilbud, kan man tage en snak med barnets læge (børnelægen for de børn, der har et forløb på en børneafdeling). Man kan fx snakke med lægen, hvis man er i tvivl om ens barn tilhører en risikogruppe, som ikke skal gå i dagtilbud, eller hvis barnet er i et behandlingsforløb, hvor det anbefales at blive hjemme fra dagtilbud.
I den konkrete og individuelle vurdering for medarbejdere skal det bl.a. inddrages hvilke muligheder, der er for omplacering til arbejdsforhold uden fysisk kontakt med andre, samt medarbejderens egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det vil være ganske få ansatte i risikogruppen, som ikke skal møde på arbejde. For eksempel vil velbehandlet diabetes ikke være en hindring for at udføre sit arbejde i et dagtilbud. Sundhedsstyrelsen vil søge at få udarbejdet en liste med sygdomme, behandlinger og tilstande, hvor det i udgangspunktet vurderes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at møde på arbejde.
Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere medarbejderen skal løses lokalt. De konkrete forhold på arbejdspladsen, herunder muligheden for at opretholde god håndhygiejne og afstand til andre, skal vurderes i dialog mellem personen i risikogruppen og lederen i dagtilbuddet.
Bor man i husstand med en person, der er i særlig risiko, kan man efter en konkret og individuel vurdering som udgangspunkt godt komme på arbejde eller i dagtilbuddet. Særlige forhold som fx igangværende kemoterapibehandling, kan dog betyde, at der skal tages særlige hensyn. Er man i tvivl, kan man kontakte den behandlende læge.
Mail til Marianne fra Ulla Darre: (Chef, Børns Sundhed og Forebyggelse og
Sociale institutioner og Familiepleje Gentofte Kommune| Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid) d. 16. april 2020
” Kære alle. Som de fleste af jer ved, er der stor mangel på værnemidler, det er derfor vigtigt at alle prioriterer kun at bruge sprit til de situationer, hvor der er særligt behov for det.
Håndsprit
Alfa og omega er, at vand og sæbe er det bedste middel til at forhindre smitte. Både voksne og børn anbefales at bruge håndvask som første valg. Der er enkelte situationer, hvor håndvask skal suppleres med håndsprit: når man har skiftet ble i dagtilbud og når man har hjulpet med næsepudsning.
På skolerne anbefales håndvask, såfremt medarbejderen ikke kan vaske hænder, eksempelvis, når man skal gå fra et klasserum til et andet. På ture, hvor det ikke er muligt at vaske hænder, anbefales det f.eks. anvende vådservietter eller alternativt håndsprit til medarbejderen.
Det frarådes at børn anvender håndsprit.
Afvaskning med hospitalssprit 70 – 85 %
Borde og kontaktpunkter rengøres (med almindelige rengøringsmidler eller egnet rengøringsserviet) og desinficeres med desinfektionsserviet/spritserviet, eller ætanol på ren klud mindst to gange dagligt.
Potter og toiletsæder skal rengøres og desinficeres med alkoholbaserede desinfektionsmidler (70-85 % alkohol) efter brug.
OBS: Der er mange eksempler fra f.eks. sundhedssektoren at der er et stort ”svind” af værnemidler. Det anbefales derfor at ekstra værnemidler opbevares, så det ikke er tilgængeligt for uvedkommende.”
Med venlig hilsen
Ulla Darre: (Chef, Børns Sundhed og Forebyggelse og
Sociale institutioner og Familiepleje Gentofte Kommune| Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid)
Instruks for hygiejne og adfærd i Brobækhus.
Der er taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning version 4 d. 16.04.2020: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Dagtilbud/Vejledning-til-dagtilbud.ashx?la=da&hash=2E646A262FAF85393FE4D652ADBB26C5BDD11D8D
Håndhygiejne:
For at sikre god håndhygiejne skal alle:
o ansatte, børn og ledsagende voksne, vaske hænder med vand og flydende sæbe ved ankomst til Brobækhus.
o vaske hænder når hænderne er synligt snavsede.
o børn og personalet vaske hænder i faste intervaller på, fx inden der startes på en ny leg, og minimum hver anden time.
o børn og ansatte skal vaske hænder efter toiletbesøg, før og efter spisning, efter næsepudsning og efter host/nys i hænder eller engangslommetørklæde. Personalet skal hjælpe børnene med at vaske hænder.
o Personalet skal vaske hænder efterfulgt af hånddesinfektion ved bleskift og hjælp til næsepudsning.
o Personalet skal vaske hænder med vand og flyende sæbe eller bruge håndsprit, hvis de går fra en stue til en anden eller er nødsaget til at være i kontakt eller tæt fysisk kontakt med børn fra en anden stue.
o Personalet skal kun anvende engangsmaterialer som bleer, vaskeklude, håndklæder, forklæder, lommetørklæder og underlagspapir.
o Personale og børn, der ikke er i nærheden af vand og flydende sæbe, anvende spritservietter eller hudvenlige vådservietter, fx på ture Hvis hænderne er synligt rene kan der anvendes håndsprit. Der skal vaskes hænder med vand og flydende sæbe hurtigst muligt herefter.
Aflevering/afhentning af børn i Brobækhus
o Det skal sikres, at forældre eller ledsagende voksne ikke samler sig ved indgangene til institutionen. Dette kan gøres ved at børnene afleveres i intervaller.
o Hvis muligt skal børnene afleveres uden for.
o Voksne skal undgå fysisk kontakt, tæt og langvarig kontakt, håndtryk, kram, mv., med personer som man ikke bor i hustand med.
Rengøring i Brobækhus
o Toiletter i Brobækhus rengøres mindst to gange dagligt.
o Toiletsæder skal rengøres og desinficeres med alkoholbaserede desinfektionsmidler (70-85 % alkohol) efter brug.
o Borde og kontaktpunkter i Brobækhus rengøres (med almindelige rengøringsmidler eller egnet rengøringsserviet) og desinficeres med desinfektionsserviet/spritserviet mindst to gange dagligt.
o Legetøj vaskes minimum to gange dagligt. Herudover efter en konkret vurdering af brug.
o Der må ikke medbringes legetøj hjemmefra.
o Legetøj, som ikke kan rengøres efter anvisningen pakkes væk, til CO-VID-19 epidemien er overstået.
o Tablets skal gerne aftørres flere gange dagligt og mellem brug. Hvis muligt undgå at børnene deler tablets eller sikre, at kun få børn deler den samme tablet. Der skal anvendes spritservietter til rengøring. Der skal vaskes hænder før og efter brug.
o Tastatur og mus ved computer skal rengøres dagligt med engangsklude tilsat rengøringsmiddel. Der skal vaskes hænder før og efter brug af mus og tastatur.
o Mindst to gange dagligt rengøres og desinficeres kontaktpunkter, som fx vandhaner, toiletknapper, toiletsæder, bordoverflader, dørhåndtag, køleskabslåge/-håndtag, gelændere, armlæn, lyskontakter, greb på vaskemaskine og tørretumbler m.v.
o Skraldespande skal tømmes, inden de bliver fyldte og mindst én gang dagligt.
Indretning i Brobækhus
o Større forsamlinger undgås.
o Når børnene spiser, er de fordelt på faste steder forskellige steder på legepladsen, således at mange ikke er samlet på samme tid.
o Børnene vasker kun hænder og går kun på toilettet på det badeværelse(r), der er tilknyttet deres stue.
o Ting der er svære at gøre rent, er forskellige steder indenfor og uden for aflåst.
o Børnenes gaderober er fordelt forskelige steder ude og indenfor, således at mange ikke er samlet på samme tid.
o Børn er så vidt muligt i de samme grupper med fast personale tilknyttet den enkelte gruppe til spisning, toiletbesøg, håndvask m.m.
o Børnene leger så vidt muligt ikke med børnene fra de andre stuer. Legepladsen er opdelt i zoner, hvor højest fem børn fra samme stue leger sammen.
o Møder mellem personalet sker så vidt muligt udenfor på legepladsen, via video/telefon eller med god afstand til hinanden.
o Der er sikret let adgang til god håndhygiejne med vand, flydende sæbe og engangshåndklæder. Der er opsat dispensere til hånddesinfektion ude på legepladsen og indenfor, iht. gældende aftaler med brandtilsyn, sikkerhed ift. børn mv.
Afstand mellem hinanden i Brobækhus
o Fysisk kontakt som håndtryk og kram undgås mellem personalet.
o Aktiviteter planlægges, så det foregår i mindre grupper med de samme børn.
o Aktiviteter er planlagt så de foregår udenfor. Aktiviteter foregå indenfor, når udendørs aktiviteter ikke er muligt, f.eks. grundet blæst og dårligt vejr.
o Der leges i mindre grupper og kun inden for samme stue.
o Når børnene spiser er de placeret ved det samme bord med den/de samme voksne og så vidt muligt placeret så der er to meter i mellem børnene.
o Sundhedsstyrelsen anbefaler et frit gulvareal på 4 m2 per. barn i børnehaver. Dette er en fordobling af de normale anbefalinger iht. Bygningsreglementet ( https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/09/Krav/228_231)
Mad i Brobækhus
Alle skal:
o vaske hænder grundigt før og efter der spises mad.
o sidde med god afstand til hinanden, når der spises mad.
o Vask af bestik og service skal ske i opvaskemaskine lige efter brug. Alternativt kan der benyttes engangsservice.
Instruks for håndtering af personale og børn med symptomer, der kan være forenelige med COVID-19 i Brobækhus.
Der er taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning version 4 d. 16.04.2020: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Dagtilbud/Vejledning-til-dagtilbud.ashx?la=da&hash=2E646A262FAF85393FE4D652ADBB26C5BDD11D8D
Tegn på sygdom
Nogle mennesker, især yngre, kan have COVID-19 uden at udvikle symptomer. På nuværende tidspunkt vurderes det, at man kan smitte 48 timer før symptomdebut. Derfor skal personer, der ikke har tegn på sygdom, også følge de generelle forholdsregler for at forebygge smitte.
Hvis du har milde symptomer på både øvre luftvejsinfektion eller svær nedre luftvejsinfektion, det kan fx være hoste, feber, ondt i halsen, muskelsmerter eller vejtrækningsbesvær, skal du mistænke COVID-19.
For de, der udvikler symptomer, er det karakteristisk, at man til at begynde med har milde symptomer som ondt i halsen, muskelsmerter og evt. tør hoste. I dette stadium har man ofte let eller ingen feber. Andre typiske symptomer er feber og hovedpine. Ved forløb med forværring kan der tilkomme åndenød, herunder hurtig vejrtrækning.
Stoppet næse eller løbenæse - uden andre symptomer - er ikke typisk for COVID-19, dvs. det er ikke sandsynligt, at symptomerne skyldes COVID-19.
Hvornår må ansatte og børn komme i institutionen?
Ansatte og børn må komme i dagtilbud, når de ikke har symptomer på sygdom. Det betyder, at hvis man har symptomer på sygdom, skal man blive hjemme, indtil man er rask. Regeringen har truffet beslutning om, at børn der bor i hustand med en person, der er påvist med COVID-19 ikke skal komme i dagtilbud.
I forhold til COVID-19 betragtes man som rask, når der er gået 48 timer, efter symptomerne er ophørt. Herefter må man komme i dagtilbud eller på arbejde igen.
Hvornår er man syg?
Man vurderes som syg når der er symptomer på sygdom, også ved milde symptomer. Det betyder, at man ved symptomer på sygdom skal blive hjemme fra dagtilbud eller arbejde.
Ved sygdom opstået i dagtilbud
Hvis et barn eller en ansat får symptomer på sygdom, mens de er i dagtilbud eller på arbejde, skal de hurtigst muligt hjem og blive der, indtil 48 timer efter de har haft sidste symptomer. Hvis en person, der har været i dagtilbud eller på arbejde, konstateres smittet med CO-VID-19, skal det pågældende dagtilbud informeres om det, med henblik på, at de personer, den pågældende har været i nær kontakt med, informeres. Dette kan gøres ved et fælles opslag på et forældreintranet eller lignende. Nære kontakter skal efterfølgende være særligt opmærksomme på sygdomstegn og i endnu højere grad følge de generelle råd om god hygiejne, men de må som udgangspunkt gerne møde op i dagtilbuddet. Dagtilbuddet anbefales samtidig at gøre de berørte børn, forældre og ansatte, der har været en nær kontakt til den smittede opmærksom på Sundhedsstyrelsens materiale til nære kontakter.
Hvis en i hustanden er påvist med COVID-19
Det anbefales, at personer med påvist COVID-19 i så høj grad som muligt isolerer sig i hjemmet væk fra andre i hustanden og ikke har fysisk kontakt med personer i hjemmet, jf. generelle råd til dig, der har tegn på sygdom2.
Ansatte, der bor i hustand med en person der er påvist med COVID-19 skal være særligt opmærksomme på at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd, herunder at personen med COVID-19 er isoleret fra andre i hustanden, samt være særligt opmærksomme på symptomer på sygdom og blive hjemme, hvis man får symptomer. Personer, der forlader husstanden, skal vaske hænder lige inden hjemmet forlades.
Regeringen har ud fra et forsigtighedsprincip truffet den beslutning, at børn, der bor i hus-tand med en person, der er påvist med COVID-19, ikke skal komme i dagtilbud.
Hvis du er dagplejer eller privat passer i en privat pasningsordningen i eget hjem, og én i din hustand er påvist med COVID-19 og opholder sig hjemme, må du ikke passe børn i dit hjem.
Risiko for smitte ved borgere uden symptomer på COVID-19
Nogle mennesker, især yngre, kan have COVID-19 uden at udvikle symptomer. På nuværende tidspunkt vurderes det, at man kan smitte 48 timer før symptomdebut. Derfor er der også særlige forholdsregler for personer uden tegn på sygdom. Det antages, at størstedelen af smitte sker fra personer med symptomer.
Hvis der forekommer smitte fra personer uden symptomer sker det ikke ved hoste/nys, men ved at der overføres smitstof fra næse og mund via hænder til genstande og overflader, der berøres af andre, der smittes ved ligeledes at røre ved næse/mund. Hyppig håndvask med vand og flydende sæbe, rengøring (særligt af kontaktpunkter, som fx håndtag) og afstand er derfor de vigtigste elementer i at hindre smittespredning.
Særlige risikogrupper
Nogle grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de bliver syge med CO-VID-19. Det gælder:
o Ældre over 65 år (især over 80 år)
o Personer med følgende kroniske sygdomme:
o Hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet forhøjet blodtryk)
o Lungesygdom (gælder ikke mild og velbehandlet astma)
o Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion
o Kronisk leversygdom
o Diabetes type 1 og 2, især hvis man har følgevirkninger
o Muskelsygdomme og neuromuskulære sygdomme, hvor man har ned-sat hostekraft eller svært ved at komme af slim fra luftvejene
o Svær overvægt med BMI over 35-40 afhængig af, om man har andre risikofaktorer også
o Særlige blodsygdomme, hvor der vurderes at være øget risiko for komplikationer
o Personer med nedsat immunforsvar som følge af:
o Blodsygdomme
o Organtransplantation
o Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi eller strålebehandling som led i behandling af kræft
o HIV-infektion med svær påvirkning af immunsystemet
o Børn med kronisk sygdom (som ovenfor) eller som har følgetilstande efter at være født for tidligt
o Gravide og kvinder op til to uger efter fødsel (ud fra et forsigtighedsprincip)
Hvis man er i en risikogruppe skal man generelt være opmærksom på at sikre god hånd-hygiejne, undlade at give hånd, sikre afstand og have fokus på rengøring. Man behøver ikke at blive omplaceret eller at arbejde hjemmefra. Det skyldes, at smitterisikoen ikke vurderes at være større i dagtilbud end den er i det omgivende samfund. Børn i risikogruppe kan som udgangspunkt ligeledes gå i dagtilbud, men der skal være særlig opmærksomhed på at de skærpede forholdsregler så vidt muligt efterleves af dem.
Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år fra graviditetsuge 28 (28+0) have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet.
I de særlige tilfælde, hvor der pga. særlige forhold alligevel kan være behov for omplacering, hjemmearbejde eller at barnet bliver hjemme, anbefales ledelsen i dagtilbuddet at tage en dialog med forældre eller den enkelte medarbejder at lave en konkret og individuel vurdering for børn og medarbejdere, der tilhører en særlig risikogruppe.
Det vil altid være en konkret individuel vurdering, om et barn i en given situation skal blive hjemme. Børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab har lavet en udvidet beskrivelse af de særlige risikogrupper for børn, som kan findes her. Disse børn vil i udgangspunktet alle være i et specialiseret forløb på en børneafdeling, og det vil i de tilfælde være børnelægen, der skal vurdere, om der skal træffes særlige foranstaltninger.
Det gælder for de børn, der allerede inden dagtilbuddet lukkede var hjemme på grund af sundhedsforhold, at de heller ikke skal møde i dagtilbud, når dagtilbuddet åbner igen. Børnelægerne beskriver også, at børn, der er i behandling for en række sygdomme, heller ikke skal møde i dagtilbud.
Hvis man er utryg ved at sende sit barn i dagtilbud, kan man tage en snak med barnets læge (børnelægen for de børn, der har et forløb på en børneafdeling). Man kan fx snakke med lægen, hvis man er i tvivl om ens barn tilhører en risikogruppe, som ikke skal gå i dagtilbud, eller hvis barnet er i et behandlingsforløb, hvor det anbefales at blive hjemme fra dagtilbud.
I den konkrete og individuelle vurdering for medarbejdere skal det bl.a. inddrages hvilke muligheder, der er for omplacering til arbejdsforhold uden fysisk kontakt med andre, samt medarbejderens egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det vil være ganske få ansatte i risikogruppen, som ikke skal møde på arbejde. For eksempel vil velbehandlet diabetes ikke være en hindring for at udføre sit arbejde i et dagtilbud. Sundhedsstyrelsen vil søge at få udarbejdet en liste med sygdomme, behandlinger og tilstande, hvor det i udgangspunktet vurderes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at møde på arbejde.
Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere medarbejderen skal løses lokalt. De konkrete forhold på arbejdspladsen, herunder muligheden for at opretholde god håndhygiejne og afstand til andre, skal vurderes i dialog mellem personen i risikogruppen og lederen i dagtilbuddet.
Bor man i husstand med en person, der er i særlig risiko, kan man efter en konkret og individuel vurdering som udgangspunkt godt komme på arbejde eller i dagtilbuddet. Særlige forhold som fx igangværende kemoterapibehandling, kan dog betyde, at der skal tages særlige hensyn. Er man i tvivl, kan man kontakte den behandlende læge.
Mail til Marianne fra Ulla Darre: (Chef, Børns Sundhed og Forebyggelse og
Sociale institutioner og Familiepleje Gentofte Kommune| Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid) d. 16. april 2020
” Kære alle. Som de fleste af jer ved, er der stor mangel på værnemidler, det er derfor vigtigt at alle prioriterer kun at bruge sprit til de situationer, hvor der er særligt behov for det.
Håndsprit
Alfa og omega er, at vand og sæbe er det bedste middel til at forhindre smitte. Både voksne og børn anbefales at bruge håndvask som første valg. Der er enkelte situationer, hvor håndvask skal suppleres med håndsprit: når man har skiftet ble i dagtilbud og når man har hjulpet med næsepudsning.
På skolerne anbefales håndvask, såfremt medarbejderen ikke kan vaske hænder, eksempelvis, når man skal gå fra et klasserum til et andet. På ture, hvor det ikke er muligt at vaske hænder, anbefales det f.eks. anvende vådservietter eller alternativt håndsprit til medarbejderen.
Det frarådes at børn anvender håndsprit.
Afvaskning med hospitalssprit 70 – 85 %
Borde og kontaktpunkter rengøres (med almindelige rengøringsmidler eller egnet rengøringsserviet) og desinficeres med desinfektionsserviet/spritserviet, eller ætanol på ren klud mindst to gange dagligt.
Potter og toiletsæder skal rengøres og desinficeres med alkoholbaserede desinfektionsmidler (70-85 % alkohol) efter brug.
OBS: Der er mange eksempler fra f.eks. sundhedssektoren at der er et stort ”svind” af værnemidler. Det anbefales derfor at ekstra værnemidler opbevares, så det ikke er tilgængeligt for uvedkommende.”
Med venlig hilsen
Ulla Darre: (Chef, Børns Sundhed og Forebyggelse og
Sociale institutioner og Familiepleje Gentofte Kommune| Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid)
Instruks for hygiejne og adfærd i Brobækhus.
Der er taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning version 4 d. 16.04.2020: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Dagtilbud/Vejledning-til-dagtilbud.ashx?la=da&hash=2E646A262FAF85393FE4D652ADBB26C5BDD11D8D
