Sprogvurdering
I Gentofte Kommune tilbydes alle børn i alderen 2,10-3,4 år en sprogvurdering. Det gør vi for at kunne sætte tidligt ind, hvis der er behov for en ekstra indsats for den sproglige udvikling. Sprogvurderingen foregår her i børnehaven og bliver udført af personalet. Derudover er der en obligatorisk sprogvurdering af alle 5 årige, med henblik på at kunne forberede og rette op på evt. sproglige vanskeligheder inden skolestart. Denne sprogvurdering foregår ligeledes i børnehaven. |