Da vi har haft fugleprojekt hver mandag i børnehaven, startede vi med at kigge på forskellige fugle.
Pelikanen blev der stillet gode spørgsmål til. Hvorfor er næbbet så langt - og så synes børnene at det var sejt at den kan lave næbbet om til en slags ballon, hvor den kan gemme fisk.
Flamingoen – hvorfor er den lyserød ? – og flere af børnene synes den var god til at stå på et ben.
Vi gik forbi løverne, der var i gang med at fortære en halv hest og senere så vi isbjørnen ligge og sove til middag efter et godt måltid i form af et stykke koben.
Efter frokost nåede vi lige at se flodhestene. Flodhesteungerne lå på en sten over vandet og sov og de var store , synes vi – men da moderen kom svømmende lige forbi os , var fascinationen alligevel noget større.
En sådan tur til Zoo er altid en oplevelse for børnene. Respekten og videnbegærligheden af dyrene er stor – både de store og små.
Der var dog lidt utilfredshed med at vi ikke nåede at lege på den nye legepladsen, så vi må snart afsted igen.
Under billederne er der beretning fra den anden gruppe.
På vejen til zoo snakkede vi om farver på børnenes tøj, som primært var regntøj, og vi talte om vi mon kunne finde dyr med de samme farver. Der var enighed om at vi ikke kunne finde et blåt dyr!
Det første som møder os i Zoo er jo netop indhegning med fugle. Og ja allerede her var der en fugl med meget blåt på.
Vi fik også lejlighed til at kigge nærmere på næb, for her var både andefugle, hejre, rygle og spruve.
Sælen så også lidt blå ud når den svømmede under vand og alle farvene på pigenes regntøj blev hurtigt udpeget.
Vi spiste frokost uden for chimpanserne som derfor blev iagttaget længe.
Da vi efter frokost tog overtøjet af og gik i tropezoo kom der jo helt nye farver i spil og der er vel heller ikke noget bedre sted end her til at finde dyr i alle farver. Især blå, rød, gul og grøn giftfrø vagte børnenes opmærksomhed.